Første arbejdsuge er nu overstået her i Benalmádena J
| Facaden af plejehjemmet |
Vi har nu haft 4 arbejdsdage og dermed er første uge på
plejehjemmet gået. I morgen, fredag, er der spansk helligdag og vi har fået en
fridag. Fridagen skal vi bruge i en nærliggende by, hvor der er fiesta, hvilket
vi har fået anbefalet at tage til og opleve. Vi tager der til sammen med tre
andre praktikanter – en assistent og to hjælpere – så det ser vi frem til!
| En af de 6 korridorer på plejehjemmet |
Den første uge har været oplevelsesrig og vi har været vidne
til en pleje, der er meget anderledes end vi har været vant til i Danmark. Det
vi oplever her, er at beboerne på plejehjemmet mere eller mindre fratages alt
ansvar, hvilket de umiddelbart affinder sig fint med. I hvert fald kan vi mærke
at når vi står i plejesituationer og giver dem muligheden for selv at deltage,
ytrer de ønske om at være fri for dette.
Vi får efterhånden lov til at deltage mere og mere
selvstændigt i plejen, hvilket er skønt! Vi føler at vi er til nytte.
Personalet løbet meget stærkt. På en normal dag møder der 6 personaler ind til
plejen af de 90 beboere, heraf går en fra til servering af mad.
| Joan foran plejehjemmet |
Umiddelbart – og det lyder flot – så kan vi ikke lære noget
her i praktikken. Dette fordi de gør mange ting helt anderledes end vi er vant
til og gjorde vi som dem hjemme i Danmark, var vi blevet fyret! Her løfter man
på borgerne, da der kun er 2 stå lifte til rådighed og personalet giver udtryk
for at det er for besværligt at skulle ud og lede efter en lift, når man skal
bruge den. Hygiejnen halter også meget, til stor forundring for os. Der udøves
meget tvang i f.eks. spisesituationer og fastspænding er meget almindelig,
hvilket kan være ubehageligt at være vidne til. Som en af vore medpraktikanter
siger, skal vi huske på at her hersker en hel anden og for os fremmed kultur,
så det der på os kan virke barskt, er ofte ganske normalt for mange af beboerne
her.
Vi har dog lært at sætte pris på de hjælpemidler og ressoucer vi har i Danmark :-)))
På mandag giver Mette fra Venga os et spansk kursus, hvilket
vi kan have god gavn af. Sproget er en af de største forhindringer for os, dog
kommer man langt med kropssproget. Men det vil være rart om man kunne gøre sig
lidt forståelig på spansk. Engelsk er virkelig ikke meget brugt i
personalegruppen, men nogle af dem viser en vilje til at ville blive bedre til
det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar