mandag den 8. oktober 2012

Så ankom vi til benálmadena - Malaga


Vi ankom lørdag aften omkring midnat til Malaga lufthavn, hvor vi blev taget imod af Mette fra Venga rejser, som kørte os til vores lejlighed – Selve lejligheden er stor – Vi har begge eget soveværelse m. dobbeltseng, samt hver især vores eget badeværelse. Vi bor på 11. sal med en fantastisk udsigt til havet, bjerge og selve Benálmadena. Vi har derudover eget køkken og en fin stue.
Udsigt fra Marias værelse

Marias værelse

Joans værelse


Stuen + altan
Udsigt fra Joans værelse



Joans badeværelse

Første arbejdsdag er nu overstået og vi er faktisk ret chokerede!

For det første er der stor mangel på engelsktalende personale – dette var dog forventet. Det spanske personale taler meget indbyrdes og ofte hen over hovedet på borgerne (og os). Vi forstår ikke sproget, dog fornemmer vi frustrationen fra deres side, over at de skal have os med rundt.

Under spisesituationen, ved middagstid, bliver borgerne delt op i to hold – De demente og dem som ikke selv kan spise, spiser fra 12-12.30. Det første hold får nærmest talt bundet et helt lagen rundt om kroppen, som erstatning for det vi vil kalde et spisestykke. Herefter bliver maden nærmest skovlet ind i munden af dem, også af os, som er helt grønne (I Spanien) og ikke kan et ord spansk.

Efter endt måltid bliver alle borgerne fra det første hold kørt hen i ét stort soverum med en masse behagelige lænestole – Måden de kom derover på var dog knap så behagelig. Der blev hverken brugt lift eller andre hjælpemidler, de blev derimod taget under hver arm og nærmest smidt over i lænestolen – bogstaveligtalt!

De selvhjulpne får mad serveret ved pænt opdækket borde efter det første hold.

Her ses vi første dag i vores arbejdstøj, sammen med Lis fra Social- og sundhedsskolen, Fredericia.
Vi er dog, på trods af første håndsindtrykket, klar til at tage imod de kommende udfordringer og vi er sikker på at vi er en oplevelse rigere når vi vender hjem til DK!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar